Amnesty International opfordrer i dag på det kraftigste FN's sikkerhedsråd til øjeblikkeligt at tage affære i forhold til den eskalerende konflikt i Gaza-striben og det sydlige Israel, hvor civilbefolkningerne lider under de mange grove brud på menneskerettighederne og international lov.

Malcolm Smart, der er leder af Amnesty Internationals program i Mellemøsten, udtaler: "FN's sikkerhedsråd har et hovedansvar for at påvirke konfliktens parter til at respektere menneskerettighederne og international humanitær lov. Det er bydende nødvendigt, at rådet vedtager en stærk resolution, der både fordømmer angreb mod civile på begge sider af konflikten og samtidig kræver, at sådanne angreb indstilles uden varsel."

Israel kontrollerer alle transportveje til Gaza-striben og har siden begyndelsen af november nægtet internationale observatører adgang til området og blokeret for tilførslen af nødhjælp såsom medicin, benzin, mad og andre nødvendigheder. Amnesty International har derfor opfordret sikkerhedsrådet til at lægge pres på Israel for at åbne vejene ind til det tætbefolkede områdes 1,5 millioner indbyggere. Læs mere >>

Pengene til den første redningspakke til danske banker er brugt. Der kommer en ekstraregning på mindst en milliard, fastslår Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Redning af banker dyrere end forudset (DR Online)

Så nu er der kun 19 milliarder kroner til, at hele statskassen kommer til at hænge på bankernes grådighed uden nogen øvre grænse for staten og dermed os allesammen. Læs mere >>

Pakken har fået flekslånsrenterne til at dykke markant, og mindst 10 af regeringens 19 ministre har finansieret deres bolig med rentetilpasningslån, viser tingbogsoplysninger, som Morgenavisen JyllandsPosten har indhentet.

Ministre er glade for flekslån (Epn.dk) (6. november 2008) Læs mere >>

VK-ministre er på vej med op mod 100 milliarder til de selvsamme banker, som støttede dem under valgkampen i 2007.

Tilsammen fik Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale næsten 41 millioner kroner i bidrag fra private og virksomheder i løbet af valgåret 2007.

Det svarer til cirka 418.000 kroner per folketingsmedlem fra de fire partier. Læs mere >>

Finanskrisen har ikke ført til opbremsning af udlån til hverken virksomheder eller private, så der er ingen grund til at pumpe flere statspenge ind i bankerne, siger økonomer.

I morgen mødes partierne bag den såkaldte bankpakke for at forhandle om en bankpakke II. Men spørgsmålet er, hvorvidt der overhovedet er behov for at skyde flere skatteyderkroner ind i bankerne.

Ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er der 'ingen tvivl om, at der er akut behov for at låne penge ud til virksomheder og almindelige private kunder'. Men det afviser Anders Grosen, professor i økonomi på Handelshøjskolen ved Århus Universitet.

- Hvis man ser på Nationalbankens tal, så er væksten i bankernes udlån til erhvervsvirksomheder vokset lige frem til nu. Det samme gælder bankernes udlånsvækst til private husholdninger, siger Anders Grosen til Arbejderen.

Uenighed om bankpakke (Arbejderen.dk)

Stop bankrøveriet af statskassen ! Læs mere >>

Sherin Khankan, Forkvinde for Kritiske Muslimer, Religionssociolog, Forfatter til bogen "Islam og Forsoning - en offentlig sag" skriver i en kommentar i dagens Berlingske Tidende:

Israels handlinger i Gaza er i strid med alle internationale konventioner. Vi har pligt til at påpege dette og lægge optimalt pres på Israel for at afværge statens krigsforbrydelse. Hvis bomberne var faldet over en europæisk nation ville verdenssamfundet ikke have tøvet med at gribe ind. Læs mere >>

Der bor halvt så mange asylansøgere på de danske asylcentre end for bare fire år siden, men der bliver brugt samme beløb på social- og sundhedsudgifter, viser et notat fra Udlændingeservice. Læs mere >>

Preben Brandt dr.med. formand for Rådet for Socialt Udsatte skrev igår i Berlingske Tidende:

Vi nærmest overreagerer, når nogle, vi ikke kan lide, viser sig på vores territorium. Det gælder både indvandrere, der ikke hurtigt nok bliver som os, og dem, der på anden måde er anderledes og ikke lige passer ind i vores forestilling om en god borger.

Hvor dårligt kan vi finde på at behandle mennesker, der er anderledes? Det synes jeg er et godt spørgsmål at stille her i det ny år. I løbet af sidste år hørte og læste jeg til overflod om overgreb og udsættelser. Jeg kan konstatere, at et fortsat stigende antal personer og familier bliver sat ud af deres boliger; jeg har læst, at et hotel på Vesterbro i København afviser en gruppe mennesker, der er medlem af en forening for hjemløse, da de møder op til forudbestilte værelser, fordi en af dem er synligt præget af en overstået kemoterapi.

Læs mere >>